Og for mig spiller netop sport, kultur- og fritidslivet en væsentlig rolle i lokalsamfundet – også fremover’.
Vi skal fortsat have et mangfoldigt foreningsliv i Rødovre med både idræt, musikskole, og et stort udbud af kulturelle foreninger – herunder også aftenskolerne.
Sportshaller har vi en del af – og det bliver også en nødvendig investering i fremtiden, så vi fortsat kan sikre tilstrækkelig med ressourcer til vore aktive borgere – børn, unge, voksne og ældre.
Jeg tror, at samspillet mellem socialsektoren og sport, kultur- og fritidslivet er meget væsentlig og er med til at skabe hele mennesker og give børn og unge muligheder, som kan medvirke til at vi kan få en opvoksende generation, der både ryger og drikker mindre.
Jeg synes, at vi i de kommende år bør øge de økonomiske rammer for også den del af det frivillige område – og set ud fra en social- og sundhedspolitisk vinkel vil det betyde, at vi samlet set skaber flere sunde rammer for den opvoksende generation. Vi skal satse, fordi det over tid vil reducere udgifterne i social- og sundhedssektoren markant.
Og det gælder også på de mere løst strukturerede forenings- og aktivitetsdannelser, som popper op. Det handler bl.a. om nye typer af fællesskaber og mødesteder, som fungerer mere uformelt end den klassiske forening, som ofte er bundet op på en række formelle ting med vedtægter, interne regelsæt o.lign.
I fremtiden vil vi se, at et stigende antal familier fortsat gerne tage aktivt del i deres børns- og families fritidsliv – men meget peger på, at de ønsker nogle mere uformelle fællesskaber. Og det skal vi også satse på og vise, at den klassiske foreningsopbygning godt kan spille sammen med andre former for ”foreninger” med en langt løsere struktur for at nå det fælles mål: