Aktivt sports- og kulturliv skaber livskvalitet og sundhed

Et aktivt kultur- og fritidsliv er en vigtig del af vores dagligdag og medvirker til at skabe livskvalitet og sundhed.

Kulturbegrebet skal i alle sine forskellige former og udtryk bidrage til, at vi bliver klogere, undres – og får glæder til øje og sind, fordi vi har fået en uventet og stærk oplevelse.

Både i den kommercielle og I den kommunale verden findes et aktivt kulturliv. I den kommunale del findes andre former for kultur, som også kan underholde, skabe oplevelser og binde folk sammen, som er med til at styrke lokalsamfundet og fællesskabet.

Det samme gælder hele fritidssektoren, hvor der arbejdes med både bredde og elite – og hvor musik, teater, film og spejderaktiviteter er med til at skabe en bred vifte af muligheder.

Men kultur er meget mere end at gå på udstilling eller tage del i en sportsbegivenhed.

Kultur er vaner – og hele vort samfund bygger netop på, hvordan vi gebærder os overfor hinanden og os selv.

 

Jeg er inspireret af I Island, hvor man for nogle år siden besluttede at tage kampen op mod druk, røg og ungdomskriminalitet.

Strategien var enkel – men også et brud på årtiers velerhvervede rettigheder. Man hævede priserne på spiritus og tobaksvarer. Og man kombinerede den markante forhøjelse af alle de usunde ting med at sætte fuld kraft på investeringerne i deres kultur-, fritids- og sportsliv. Og det skabte mange positive resultater af social- og sundhedsudgifterne – og kriminaliteten faldt markant.

Når jeg hører om disse resultater, så tænker jeg, at vi må kunne gøre noget tilsvarende i Danmark og Rødovre.

I Rødovre har vi gennem mange år satset benhårdt på at støtte og hjælpe fritidslivet til bedre vilkår – både i form af fysiske lokaler – men også økonomisk, så de frivillige ledere og bestyrelsesmedlemmer kan fokusere på at skabe sunde interesser for børn og unge.

Og for mig spiller netop sport, kultur- og fritidslivet en væsentlig rolle i lokalsamfundet – også fremover’.

Vi skal fortsat have et mangfoldigt foreningsliv i Rødovre med både idræt, musikskole, og et stort udbud af kulturelle foreninger – herunder også aftenskolerne.

Sportshaller har vi en del af – og det bliver også en nødvendig investering i fremtiden, så vi fortsat kan sikre tilstrækkelig med ressourcer til vore aktive borgere – børn, unge, voksne og ældre.

Jeg tror, at samspillet mellem socialsektoren og sport, kultur- og fritidslivet er meget væsentlig og er med til at skabe hele mennesker og give børn og unge muligheder, som kan medvirke til at vi kan få en opvoksende generation, der både ryger og drikker mindre.

Jeg synes, at vi i de kommende år bør øge de økonomiske rammer for også den del af det frivillige område – og set ud fra en social- og sundhedspolitisk vinkel vil det betyde, at vi samlet set skaber flere sunde rammer for den opvoksende generation. Vi skal satse, fordi det over tid vil reducere udgifterne i social- og sundhedssektoren markant.

Og det gælder også på de mere løst strukturerede forenings- og aktivitetsdannelser, som popper op. Det handler bl.a. om nye typer af fællesskaber og mødesteder, som fungerer mere uformelt end den klassiske forening, som ofte er bundet op på en række formelle ting med vedtægter, interne regelsæt o.lign.

I fremtiden vil vi se, at et stigende antal familier fortsat gerne tage aktivt del i deres børns- og families fritidsliv – men meget peger på, at de ønsker nogle mere uformelle fællesskaber. Og det skal vi også satse på og vise, at den klassiske foreningsopbygning godt kan spille sammen med andre former for ”foreninger” med en langt løsere struktur for at nå det fælles mål:

At udvikle et rigt kultur-, sports- og fritidsliv, fordi det er så væsentlig en del af Rødovres DNA og velfærd.