Tryghed er at vide, at man er sikret, hvis ulykken rammer, sygdom slår benene væk under en eller at arbejdsløsheden banker på ens dør. Det er tryghed at vide, at samfundet træder til og hjælper. Ikke til at blive fastholdt i den opståede situation, men at hjælpe mennesker med at komme på fode, så livet atter kan leves.

Der må ikke skal være forskel på hvem vi er – eller hvor mange eller få penge vi råder over. Alle – uanset rang og stand – har lige ret til velfærden i kommunen. Jeg er ambitiøse med at udvikle vores kommune og samtidig sætte nye og bedre standarder for servicetilbud til borgerne – uanset alder.

Mit udgangspunkt har altid været, at ethvert samfund skal bedømmes på, hvordan det behandler sine svageste og mest udsatte borgere. Derfor udgør velfærdspolitikken selve hjertet i vores velfærdssamfund og derfor spiller den så stor en rolle i mit arbejde med velfærdspolitikken i Rødovre.

Velfærdspolitik handler især om, hvordan vi fremtidssikrer, at alle borgere i kommunen fortsat føler den tryghed, som er helt afgørende for, at det enkelte menneske kan fungere.

Fremtidens velfærdspolitik er nødt til at inddrage andre sektorer af den offentlige forvaltning til at spille med – vi er nødt til at arbejde tæt sammen med bl.a. de mange frivillige kræfter, som findes i Rødovre, fordi det giver bedre resultater – og dermed mere livskvalitet for mange.

Jeg tror, at de sociale udfordringer i fremtiden kalder på helt andre løsninger end blot ekstra bevillinger og mere af det, vi tidligere har gjort.

Det handler om at skabe helt nye strukturelle indsatser samtidig med, at vi skal videreføre de gode tiltag, der er skabt de senere år. Og som fungerer.

I Rødovre har vi altid afsat en god sum penge til at bekæmpe ulighed og udsathed, men noget tyder på, at det ikke kun handler om penge – men det er noget andet, der skal til, hvis vi skal have alle med.