Ældrepolitik

Jeg har været med til at udvikle Rødovres ældrepolitik med bl.a. god ældrepleje, og genoptræning.

Ældreområdet er en hjørnesten i socialpolitikken og ældre skal opleve værdighed i ældreplejen.  Jeg arbejder for, at der er tid til omsorg, tid til en snak, og tid til at vedligeholde førligheden, så ældre får et aktivt og godt ældreliv. 

I sommeren 2017 undersøgte konsulentbureauet Voxmeter borgernes tilfredshed med hjemmeplejen landet rundt. Målingen viste, at Rødovre ligger som nr. 1 i hele Danmark. Sådan skal det fortsat være i Rødovre.

Vi skal ikke kun sikre en ældrepleje, som tager hånd om de praktiske ting omkring den ældre – men som samtidig også udfordrer den mentale og fysiske tilstand hos det enkelte menneske.

Vore ældre har om nogen været den generation, som har opbygget det velfærdssamfund, vi har i dag – og derfor skal de selvfølgelig have den hjælp og omsorg, de fortjener.

En værdig hjemmepleje står ubetinget øverst på min prioriteringsliste i Rødovre – nu og fremover, så vore ældre medborgere får den nødvendige pleje og omsorg. Vi kan ikke være andet bekendt! At blive ældre og især rigtig gammel bør være en af vor generations positive sider.