Foråret på vej i Rødovre – samt spændende begivenheder i 2026

En forhåbentlig god påske er veloverstået for alle. For mit vedkommende, var Jens og jeg på en forlænget weekendtur til Prag, hvor foråret for alvor er sprunget ud. Hvilket billedet længere nede vidner om.

Nu er jeg tilbage på pinden efter en god påske. Foråret er for alvor på vej. Vores ure er indstillet til sommertid og i morges, på min cykeltur til møde i Glostrup, var fårene på Vestvolden kommet på græs igen.

Et veloverstået folketingsvalg – og kommende begivenheder i Rødovre

Lokalt er Folketingsvalget veloverstået og vores lokale folketingsmand, Morten Bødskov blev valgt. Tusinde tak for den fine opbakning til Morten.

I Rødovre ser ind i et spændende jubilæumsår, når Rødovre Kommune i år fylder 125 år. Det fejrer vi med en stor folke- og foreningsfest lørdag den 30. maj med indvielse af kunststrøget på Aage Knudsens Strøg.

PostNord Danmark Rundt kommer til Rødovre som finaleby i dette års løb. Det bliver en spændende begivenhed med verdensstjerne som kommer til Rødovre.
Det bliver et stærkt jubilæumsår med mange gode oplevelser for borgere i alle aldre.

 

Rødovre står godt – og med fortsat godt politisk samarbejde og klare prioriteringer står vi endnu stærkere fremover.

 

Bedre og hurtigere tandpleje for børn og unge

I sidste uge kunne vi fortælle den gode nyhed om, at Rødovre Kommune tager et markant skridt for at sikre bedre og hurtigere tandpleje for børn og unge.

Med både en kommende samling af tandplejen centralt i Rødovre Centrum og 15 millioner til en midlertidig indsats med private tandlæger. Vi skaber bedre rammer for fremtiden med en samlet tandpleje, og vi handler her og nu ved at få hjælp fra private tandlæger, så ventetiderne bliver bragt ned.


Jeg ønsker alle et rigtig godt forår i Rødovre.

Britt Jensen
Borgmester