Kære partifæller og gode venner. Rigtig god første maj. Der sker meget i verden omkring os i denne tid. Og i år holder vi 1. maj i lyset af en ny verdens orden.
Det er første gang i 2 år, at vi kan mødes inden for – her på Rødovregaard – alle sammen – uden mundbind – og uden restriktioner. Og det er virkelig en sand fornøjelse at være sammen med jer alle sammen igen – som i gamle dage – før corona sætte sit grimme præg på vores hverdag.