Kære alle – Rigtig god 1. maj. Tak for invitationen til at holde 1. maj tale her i Dansk El-Forbund.
Første maj er noget helt særligt for mig, fordi jeg er opvokset i en traditionel arbejderfamilie, hvor min far var elektriker og fagforeningsmand og min mor var hjemmegående. Jeg blev familien første akademiker – og jeg var blandt de 10 procent på universitetet, der kom fra en rigtig arbejderfamilie. Jeg fik en uddannelse, fordi der var nogle, som før mig – havde kæmpet for den mulighed.
Min far var elektriker på Nakskov Skibsværft frem til værftet lukkede i starten af 1980’erne. Han var utrolig fremsynet og han var en af dem, der stod allerforrest i kampen for at opbygge et godt velfærdssamfund til arbejderne.
Et samfund, hvor de bredeste skuldre bærer – og hvor dem, der kommer fra trænge kår – også får en chance i livet.
Min far kæmpede som elektrikerformand for bedre uddannelse og efteruddannelsesmuligheder – især til elektrikerne. Han var modstander af atomkraft og han kæmpede for den første miljølov – og var med til at foreslå vindenergi i begyndelsen af 1970’erne, fordi min far – som elektriker – kunne se masser fordele ved vedvarende energikilder.
Velfærd for helt almindelige mennesker
Jeg kommer fra kår, hvor solidaritet og tryghed er at vide, at nogen har ens ryg, hvis tilværelsen vælter. Derfor handler politik for mig om, hvordan vi fremtidssikrer velfærden.
Som barn oplevede jeg, hvordan pludselig arbejdsløshed på Vestlolland kan knække familier og slå bunden ud af et lokalsamfund. Men jeg så også, hvordan velfærdssamfundet løftede mig og gav arbejderfamiliers børn nye muligheder.
De oplevelser har formet mig og givet mig troen på, at vores velfærdssamfund er den vigtigste forudsætning for et godt demokratisk samfund.
Velfærdssamfundet er bl.a. grundlagt af fremsynede faglige ledere. Det velfærdssamfund vi kender i dag – har rødder helt tilbage til den kamp – som vores fagbevægelse har strået i spidsen for – i det seneste århundrede.
Og velfærdssamfundets faddere arbejdede for at give arbejderklassens børn en bedre fremtid med lige muligheder for uddannelse – og efteruddannelse. Lige muligheder for sundhedsbehandling. Og lige muligheder for økonomisk hjælp i tilfælde af ledighed.
Hvor ville vi have været uden de fantastiske resultater, som fagbevægelsen har stået i spidsen for? Eller som Thomas Nielsen – den legendariske LO formand – sagde i sin fratrædelsestale på kongressen i 1982: “Vi har sejret af helvede til – godt” – med henvisning til de store resultater, som I har stået for.
Uden det velfærdssamfund – ville mange af os ikke havde fået en chance. Det må vi aldrig glemme og jeg tror, at det er vigtigt, at minde hinanden om – lidt oftere.
For når vi prioriterer velfærden, kan vi skabe tryghed og sammenhængskraft i vores samfund. Og det har vi brug for som aldrig før.
Og det velfærdssamfund – det arbejder vi for dagligt i kommunerne. Og det vi stemmer om, hver gang vi går til stemmeurnerne. Det handler om, hvem der skal stå i spidsen for det arbejde i landets kommuner. Det handler om vores hverdag og vores tryghed. Og med min baggrund så ved jeg i særdeles, hvad jeg taler om.
En af de sværeste minder fra min barndom var, da jeg som 10-12 årig kom hjem fra skole – og min far var hjemme. Det var den dag jeg havde frygtet allermest i min barndom. Nu var tiden kommet og værftet lukkede – og alle vores fadere var blevet arbejdsløse.
Jeg kommer fra et lokalsamfund, hvor vi på daværende tidspunkt havde en arbejdsløshed på 25 %. Det har lært mig, at vi alle har et stort ansvar for at bevare og udvikle vores velfærdssamfund. Det er fortsat forudsætningen for vores demokrati.
Og så er det forudsætningen for, at helt almindelige mennesker får en chance for et godt liv – uanset om man undervejs møder modgang, bliver syg, arbejdsløs eller udsat. Det kan ramme os alle sammen – og derfor er den vigtigste opgave vi har: At fastholde, udvikle og bakke vores velfærdssamfund op. Ikke mindst i disse lokaler.
At vi hele tiden skal huske på, at vi med vores solidariske skattebetaling – til gengæld får verdens bedste velfærdssamfund – og at vi i generationer har kunne levere et bedre samfund videre til den næste generation.
Uforudsigelig verden
En af vores samfunds vigtigste frontkæmpere for velfærdssamfundet er landets kommuner. Vi gør alt for at sikre den nære velfærd i form af skoler, dagtilbud, veje, sundhedsforebyggelse og ikke mindst vores jobcentres indsats for at få ledige i job – også dem, der ikke kan arbejde så meget – eller har mange problemer ud over ledighed. Det er kommunerne, der står for efteruddannelse under ledighed – og støtter op omkring de unges valg af uddannelsesvej.
I Rødovre prioriterer vi uddannelse under ledighed og vi har lagt en stor indsats for at sikre, at endnu flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Vi er gået fra kun 11% af en årgang til nu knapt hver fjerde ung, der vælger en erhvervsuddannelse og det er vigtigt – ikke mindst for jeres fag. Vi er lykkes så godt – i samarbejde med fagbevægelsen og DI – at vi sidste år fik Tesfayes’ ‘Falkepris’.
Vi arbejder hver eneste dag for velfærdssamfundet og det er ikke blevet lettere i de seneste år. Kriserne står i kø – uanset om det er Corona, krig, energikrise, høj inflation, kolde krisevinde fra både Øst – og nu også Vest. En uforudsigelige verden – hvor alt kan ske og hvor ingen af os kan forudsige, hvordan morgendagen ser ud.
Det er den virkelighed vi står midt i. Hver eneste dag i kommunerne.
Og vi gør det faktisk ret godt i kommunerne. Borgerne er tilfredse med kommunernes indsats og bakker velfærdssamfundet op.
Jeg tror, at vi alle har lært meget af det seneste års kriser. Vi er blevet mindet om, at vores hverdag hurtigt kan ændre sig – og at globale problemer ude i verden, kan få meget store konsekvenser for os – her hjemme i Danmark.
Vi er blevet mindet om, at vi ikke sætter demokratiet og velfærdssamfundet over styr. Vi kan ikke købes for amerikanske dollars og vi står fast i Danmark – og vi finder hele nye veje for at skabe udvikling i vores velfærdssamfund.
Velfærd er demokratiets forudsætning
Fokus på kernevelfærd afspejler i høj grad det, som skal kendetegne en god velfærdskommune: At vi tager os godt af alle – og især dem, der har det sværest.
Eller som jeg indledte med at sige: Solidaritet og tryghed er at vide, at nogen har ens ryg, hvis tilværelsen vælter.
Derfor står jeg selv i front for velfærdssamfundet. Jeg ved, hvad det betyder, når bunden ryger ud af et lokalsamfund. Når der ikke er penge til skolen, til fritidslivet – eller når der ikke er penge til at købe nok mad – til at mætte sultne børn.
Og vi kan godt være stolt af det vi udretter – hver eneste dag. Vi har bygget et af de mest veldrevne velfærdssamfund i verden.
Jeg arbejder for velfærdssamfundet i Rødovre, som min far lærte mig. Han sagde altid: “Du må aldrig glemmer, hvor du kommer fra og du skylder velfærdssamfundet alt”.
Og jeg er – med min baggrund – stolt over at stå i spidsen for en af vores stærkeste velfærdskommuner i dette land. I Rødovre er vi en af de kommuner, som sender flest penge ind i den nære velfærd – vi er en af de kommuner, der bruger flest penge på vores ældre, børn, skoler og fritidsliv.
Den prioritering lærte jeg tidligt af min far, Eli Jensen – elektrikeren fra Nakskov.
En af jeres stærkeste frontløbere, en af jeres frontkæmpere – han kæmpede for, at alle arbejderfamilier skulle have en chance i et af verden mest lige samfund.
Han var stolt af sit forbund – og han var stolt af jer. Og hvis han var her i dag – ville han ikke kunne være i sig selv af bare stolthed – over at jeg har fået en plads på denne fornemme talerstol i El-forbundet.
Med de ord vil jeg ønske jer alle en rigtig god 1. maj.
